Voksne adoptivbørn

Som adopteret har du oplevet da du var barn, at blive adskilt fra din oprindelige/biologiske familie. Dette er ofte sket i den tidlige barndom og derfor er det ikke sikkert du har nogen erindringer fra tiden før din ankomst til Danmark. Adoption kan ske af mange grunde: fattigdom, krig, familiemæssige problemer, barn udenfor ægteskab. Uanset årsagen til at dine forældre måtte vælge, at bortadoptere dig, er oplevelsen en vigtig del af din personlige historie og den du er som person. Hvordan du præcist er påvirket afhænger af mange faktorer omkring adoptionen, om du har været på børnehjem og hvordan din adoptivfamilie har været.

Følgende er typiske følelser for voksne adoptivbørn:

• Sorg, smerte eller vrede ved tanken om din biologiske familie
• Du har ubesvarede spørgsmål om din biologiske familie
• Du har ‘huller’ i din hukommelse omkring din tidlige barndom
• Du føler ikke du hører til
• Du skammer dig over det at være adopteret
• Du har lavt selvværd og føler dig ikke værd at elske
• Skyldfølelse overfor din adoptivfamilie hvis du ønsker kontakt til din biologiske familie
• Du har svært ved at knytte dig til andre mennesker
• Du er meget angst for at miste mennesker, du holder af

At miste sin biologiske mor regnes for, at være en afgørende traumatisk begivenhed. Uanset om du kan huske begivenheden eller ikke, vil du som lille barn have oplevet dette som et svigt og et tab. Din mor er den første person, som du knyttes til her i livet. Og tilknytningen sker allerede i fostertilstanden. Gennem dette nære forhold lærer du om, at være i en relation. Når denne tilknytning brydes, vil du som barn opleve, at selve livsgrundlaget forsvinder. Selvfølgelig er det også traumatisk og smertefuldt, at miste sin far og andre familiemedlemmer.

Fra dette første tab af kontakt, går der noget tid før, at en ny familie og mor findes. For nogle betyder dette ophold på børnehjem med svingende voksen kontakt. Dette er endnu et traume for barnet. På børnehjemmet kan barnet føle sig forladt og ensom. Fysiske og psykiske behov varetages ofte kun i svingende grad på børnehjemmet.

Når barnet modtages i den nye familie, er det ikke altid nemt for barnet at kunne knytte nye kontakter. Barnet har ikke tillid til andre mennesker. Dette kan skabe forskellige problemer for barnet og familien. Men hvis det går godt, kan de nye forældre reparere barnets tab og svigt fra tidligere. Hvis ikke, kan de ubearbejdede oplevelser og følelser skabe problemer som voksen. Især omkring relationer og tilknytning til andre mennesker, men også problemer med selvværd.

Som voksent adoptivbarn og mens du var barn oplever du at være anderledes og ikke passe ind. Du kan have en følelse af at være delt mellem to familier eller to verdener. Du kan også have følelsen af, at noget af din livshistorie mangler. Der er huller og  noget af din egen identitet mangler. Den følelse af samhørighed, som mange har med deres familie, er det ikke sikkert du føler. Du ved at din adoptivfamilie,  ikke er din biologiske familie. Hvis dit udseende er meget forskelligt fra din adoptivfamilie kan det forstærke oplevelsen af ikke at høre til. Hvis du ikke har følt, at du hørte til i din adoptivfamilie eller hvis du har været nysgerrig overfor at høre mere om/tage kontakt til din biologiske familie, har du måske oplevet skyldfølelse eller indre splittelse.

Da mange adopterede har en positiv fantasi om sine biologiske forældre, som giver en form for trøst, kan det for nogle være vigtigt, at tage kontakt til dem på et tidspunkt. Dette kan for nogle give en ro og afklaring. Selvfølgelig er det ikke et ønske eller en mulighed for alle adopterede.

I terapien arbejdes der med bearbejdelse af svigt og tab, samt at afklare spørgsmål omkring identitet og tilhørsforhold.

Anbefalet litteratur:

The Primal Wound: Understanding the adopted child. Nancy Verrier, 2009

Journey of the Adopted Self: A Search for Wholeness. Betty Jean Lifton, 1995