Er du voksen barn af umodne eller narcissistiske forældre?

Som barn eller voksen i relation til en umoden eller narcissistisk forælder har du ofte oplevet:

  • Du føler dig svigtet og ikke set/hørt
  • Du følte dig som barn ofte ensom, forkert eller isoleret
  • Dine forældre/din forælder manipulerer med skyld eller trusler
  • De overskrider dine grænser og kræver din opmærksomhed og tid
  • Du føler dig stresset, irriteret eller tynget af kontakten til dem
  • Når du forsøger at tale med dem, bliver du afvist/ikke forstået

Umodne forældre mangler evnen til at reflektere over egne følelser og handlinger. De har en masse behov, som de vil have andre skal opfyldet. Derfor kræver de at du skal være der for dem, i stedet for omvendt. Kontakten er derfor i stedet for at være givende, anstrengende og belastende. Det føles som om du er den voksne og rationelle og dine forældre er krævende emotionelle børn. Hvis du ikke giver dem opmærksomhed og kærlighed, bliver de sure, kede af det, bruger skyld eller trusler til at få dig til at gøre det, de vil have. De har ikke fokus på dine behov og følelser. 

Nogle umodne forældre forventer at du ringer til dem og de ringer aldrig til dig. Du skal være den ansvarlige. Andre forældre ringer hele tiden og overskrider dine grænser. Nogle forældre skal have hjælp og vejledning til en masse ting. Hvis dine forældre er ensomme og alene, kan der være stort pres på deres børn til at opfylde pladsen der, hvor der mangler relationer til andre mennesker. Forældrene kan have tendens til at indtage en offer rolle og appelerer til børnenes medfølelse og omsorgsinstinkt. Umodne bedsteforældre kan udnytte børnebørnene til at opretholde kontakten eller til at kræve samvær.

I terapien har vi fokus på, at du lærer at sige fra og sætte grænser. At du mærker dine egne behov og følelser. At du lærer strategier til at håndtere dine forældres adfærd og lærer at adskille manipulation fra virkeligheden. Vi vil også fokusere på at bearbejde dine oplevelser af svigt fra barndommen, så de ikke blandes sammen med relationen til dine forældre i nutiden. 

Læs mit blog indlæg om umodne forældre her på hjemmesiden.