| 
Pernille er en uvurderlig ressource, som i kraft af hendes indsigt og forståelse hjælper os til klarsyn og reflektion. Hendes enkle og klare budskab genopretter både tillid og respekt, samt rum og plads til dialog. Ubesværet er hun i stand til at mediere, skabe åbenhed og værdiskabende kommunikation, og medvirker til, at vi altid går derfra med kærlighed og tro på os selv og hinanden.
-Hans og Merete
Pernille kombinerer sin viden som psykolog og evner indenfor psykologien med den hun er som person. Hun har hjulpet mig med at arbejde med mine problemstillinger og mine svære følelser. Jeg føler mig mere integreret som menneske og mere bevidst om mig selv nu.
– Per, Selvstændig
Hvordan foregår parterapi?
De fleste par tager kontakt til en parterapeut, når forholdet har været i krise længe. Mange overvejer skilsmisse og tænker parterapien, som den sidste mulige løsning. Det kan være en svær tanke at skulle dele sine problemer i forholdet med en ‘fremmed’. Det er ikke altid begge parter er lige indstillede på at prøve parterapi, og det kan være en stor overvindelse at tage beslutning om at opsøge en parterapeut.
Fordelen ved at tale sammen med en parterapeut er, at I kan få mulighed for at tale sammen med en neutral tredjepart.
Som parterapeut er det min opgave at være objektiv. Det vil sige, jeg ikke vælger side, men forsøger at mægle og fordele tiden lige imellem jer begge. Under sessionen kan I begge få støtte til at sige ting, som kan være svære at sige, når I er alene. Jeg kommer med forslag og feedback til jer undervejs. Formålet er ikke at bebrejde eller anklage din partner, men at lære, at tage ansvar for dine egne følelser, oplevelser og behov. Det vil jeg hjælpe jer med, da det ofte kan være nemmere at se din partners ’fejl’ end dine egne. Målet er at I begge bliver klogere på jer selv og hinanden.
For nogle par kan det være en stor lettelse, og de vil opleve en større forståelse og nærhed. For andre kan det være svært at være ærlige eller at høre det, den anden siger. Jeg forsøger at hjælpe jer gennem konflikterne og følelserne, så I kan kommunikere og relatere på en bedre måde.
Det er vigtigt, at I som par er indstillet på at sætte tid af til at arbejde på jeres forhold udenfor parterapien og lave de hjemmeopgaver, som jeg giver jer med hjem.
Det moderne parforhold
Det moderne menneske og parforhold har mange udfordringer i livet, fordi vi lever med en stor grad af kompleksitet i hverdagen. Mænd og kvinders indbyrdes roller har ændret sig fra de traditionelle kønsroller til et større overlap kønnene imellem.
Kønsrollerne er ikke fastgroede og vores behov og ønsker er ikke begrænset til økonomisk eller fysisk sikkerhed, som i tidligere tider. Begge parter søger oftere en større tilfredshed og mening i parforholdet. Det er både en udfordring og en mulighed for at vokse som mennesker i parforholdet.
De gamle mønstre og leveregler fra tidligere generationer kan ikke bruges. Det er vigtigt, at vi lærer nye redskaber, som kan skabe større tilfredshed i vores liv, både alene og sammen.
Vi skal lære at tage ansvar for vores følelser og behov, og ikke give vores partner ”skylden” for vores problemer, sådan at vi i parforholdet begynder at arbejde sammen omkring at skabe større tilfredshed og glæde hos hinanden.
Intimitet
Intimitet er oplevelsen af at være tæt på et andet menneske uden filter eller beskyttelse. At dele og blive set af den anden uden at behøve gemme sig. Intimitet giver en følelse af tilfredsstillelse og mening.
Mange af os føler os ikke gode nok eller værd at elske, og det kan gøre, vi er bange for intimitet. Fordi vi er utilfredse med os selv og vores ’negative’ sider, tror vi ikke på, at et andet menneske kan elske og acceptere os, som vi er.
Så når vi er i et parforhold eller nærmer os den anden, undgår vi intimitet ved at skabe skænderier, konflikter og afstand i stedet for at være ærlige og dele vores oprigtige følelser. Vi har affærer, arbejder for meget, eller børnene fylder alt.
Det kan også være, vi med tiden mister den følelse af intimitet, som vi havde med vores partner tidligere i forholdet.
De fleste mennesker længes efter intimitet og nærhed, selvom det kan være skræmmende.
Forelskelse og parforholdets stadier
Ifølge nogle psykologiske teorier, bliver vi forelskede i en person, som minder os om vores tidlige oplevelser med vores forældre. Vi søger ubevidst hen mod det, vi kender på godt og ondt. Derfor ses ofte et mønster i alle de forhold og partnere vi har haft. Når vi forelsker os, er vi fylde af håb og længsel efter at blive elsket og set. I den første fase af forelskelsen, føler vi, at vi har fundet en forsvunden del af os selv. Vi har fundet vores ’bedre halvdel’ og føler os hele. I første stadie kan vi ikke være foruden vores kære, og det giver både energi og mening at være sammen så meget som muligt.
I andet stadie af forholdet opdager vi, at den anden ikke er helt så perfekt, som vi først havde håbet på. Dette sker for de fleste efter 3-9 måneder. Vi bliver måske skuffede og sårede over den anden. Vi føler os snydt og afvist, når den anden ikke kan dække alle vores behov eller give os kærlighed hele tiden. Det kan udmønte sig i skænderier, bebrejdelser og usikkerhed. Her kan man komme i tvivl om forholdet og mange går fra hinanden. I den fase, er det nødvendigt for parret at finde ud af, om de har en fremtid sammen.
I de næste stadier af forholdet kan der være perioder, hvor der er harmoni og andre hvor der er afstand mellem parterne. Her kan mange usunde mønstre udvikle sig, fordi det kan være svært at udrykke sine følelser eller at være der for den anden. Begge parter vil gerne have kærlighed og omsorg fra den anden, men det kan være svært at give dette, især hvis man er stresset.
Følelser og behov
Når følelser og behov ikke bliver udtrykt direkte, vil man forsøge at bruge andre (usunde) strategier for at få sine behov dækket. Dette kan være alt fra trusler til kontrol, til kritik, bebrejdelser, afstraffelse, afvisning, at virke kold, angreb og at surmule. Dette skaber komplikationer og forvirring. Forholdet kommer ud på et sidespor, så i stedet for kærlighed og omsorg, udvikler forholdet sig til en slags krig.
At udtrykke følelser og bede om det, vi har behov for kan være utrolig svært. Selvom det er vores partner, som jo egentlig er os nær, kan det være sårbart og skræmmende at udtrykke sig selv. Vi er bange for at blive afvist eller at være ’forkert’. Men den eneste vej ud af magtkampen og krigen er, at begynde at tale ærligt om vores følelser og åbne op overfor den anden.
Typiske negative mønstre og udfordringer i parforholdet
Manglende tid sammen. De fleste par har travlt med mange pligter både på jobbet og i familien, som gør at parforholdet ofte bliver nedprioriteret. Den intimitet der var i starten, bliver efterhånden til afstand, kulde, ligegyldighed og liv, der leves parallelt. Hvis dette står på længe, kan der være en fare for, at parret ikke kan finde tilbage til hinanden igen, og at forholdet ender i skilsmisse eller utroskab. Det er vigtigt at prioritere tid sammen som par, selv i en travl hverdag.
Tiden efter den første forelskelse har lagt sig kan være en svær og forvirrende tid. Du har ikke samme dybe og intense følelser for din partner. Du begynder måske at tvivle på, om han/hun er den rette for dig. I starten af forelskelsen så du alle din partners positive kvaliteter og nu ser du også negative kvaliteter. I denne fase af parforholdet kan begge parter blive irriterede, skuffede eller fortvivlede.
Projektioner. Vores partner repræsenterer ofte aspekter af os selv, som vi ikke er i kontakt med, både negative og positive. Dette kan skabe både beundring af vores partner, længsel efter at være tæt forbundet med ham/hende eller konflikter. Konflikter opstår fordi vi ser fejl og mangler i vores partner, men har svært ved at se, at dette handler om os selv. Vi lægger kvaliteter, følelser og egenskaber over på den anden uden at tage ansvar for, at disse også er i os selv.
Kritik. Det kan være svært at tage ansvar for sine følelser og behov. Når vi ikke mærker dem eller taler med vores partner om dem, kan de blive til kritik. Vi synes vores partner er problemet og vi begynder at hakke på den anden. Vi giver dem skylden for vores problemer. Vi kritiserer og skælder ud, frem for at fortælle om vores følelser og behov til partneren. Kritik skaber afstand og konflikter og kan i sidste ende ødelægge forholdet.
At tackle følelser. I mange parforhold har den ene partner tendens til at ’minimere’, det vil sige de undgår følelser og udtryk af dem. De har tendens til at undgå partneren, isolere sig og skubbe den partneren væk. Den anden partner har ofte tendens til at ’maksimere’ i forholdet, hvilket vil sige, at han/hun udtrykker sine følelser og vil forsøge at opnå kontakt med eller klynge sig til sin partner. Dette kan opleves af den, som ’minimerer’ som overvældende og ’hysterisk’, og han/hun vil trække sig tilbage. Dette gør at den, som ’maksimerer’ føler sig afvist og ensom.
Seksuelle problemer opstår ofte fordi partnerne ikke har samme seksuelle behov. Den ene føler sig seksuelt frustreret og den anden føler sig presset. Der kan også med tiden ske det, at forholdet udvikler sig mere til en form for venskab end et romantisk forhold. Dette kan ske fordi hverdagen med børn og arbejde bliver prioriteret frem for forholdet. Seksuelle problemer kan også bunde i manglende intimitet og nærhed på et følelsesmæssigt plan. Partnerne er gledet fra hinanden og har ikke samme nærhed som da de var forelskede.
Medafhængighed betyder, at den ene eller begge partnere føler sig ’afhængige’ af hinanden og kan ikke fungere uden den anden. De udfylder følelsesmæssige eller praktiske behov for hinanden, så de ikke kan undvære hinanden. Begge eller den ene partner bliver uselvstændig og har ikke sit eget liv eller egne venner. Det kan føre til konflikter, depression, skænderier og et ’tomt’, pligtpræget forhold.
Manglende polaritet. I følge David Deida, er det vigtigt at der er forskel på manden og kvinden i forholdet, for ellers forsvinder polariteten og tiltrækningen, og parterne mister interessen for hinanden eller er utro. Når partnerne kan acceptere, at de ikke behøver at være ens, og de forstår, at deres behov og reaktioner er forskellige, kan de begynde at få en dybere forståelse for hinanden og der vil være færre konflikter. Forholdet kan i stedet begynde at blomstre og parterne kan støtte og give til hinanden frem for at skændes.
Barndomssvigt og oplevelser bliver aktiveret af din partner. Du oplever at gamle svigt bliver aktiveret i forholdet. Du føler du ikke kan stole på den anden og skubber din partner væk. Begge parter bliver påvirket af dette og har forskellige måder at reagere på. Nogle bliver kolde og trækker sig væk, andre bliver aggressive og andre igen bliver tryglende og presser på for at få nærhed. Hvis du i din barndom har oplevet at blive svigtet, drømmer du måske om, at din partner kan give dig den kærlighed og omsorg du ikke fik som barn. Når din partner er fraværende eller afvisende, bliver dine traumer og svigt gen-aktiveret. Dette kan være meget smertefuldt. I et sundt parforhold er det muligt at reparere disse gamle svigt sammen med sin partner.
For at forbedre kommunikationen i parforholdet, kan I prøve følgende teknik:
Girafsprog kaldes også for ikke-voldelig kommunikation og er et udtryk for en særlig måde at kommunikere på, som foregår i 4 trin:
Trin 1: (Hvad skete der) Du beskriver fakta uden fortolkning og følelser
Man tager udgangspunkt i fakta og beskriver disse, mens man undlader at fortolke eller blande følelser ind.
Trin 2: (Følelser) Du udtrykker, hvad du føler/følte i den situationen.
Trin 3: (Behov) Du udtrykker, hvilke behov du har i den forbindelse.
Trin 4: (Anmodning) Du beder om det, du har brug for helt konkret.
Metode:
Min måde at arbejde med par er inspireret af Imago terapi, systemisk og psykodynamisk parterapi. Jeg arbejder også ud fra David Deidas, Sue Johnsons, Dr. John Gottman og John Grays teorier omkring forskellighederne mellem mænd og kvinder, samt tilknytningsmønstre. Omkring kommunikation er jeg inspireret af Marshall Rosenbergs ’Girafsprog’.
Tilknytning og kærlighed
Tilknytning og kærlighed
Tilknytning handler om hvordan vi knytter os til andre mennesker og former relationer.
Som mennesker er vores tilknytning og vores bånd til andre med til at sikre vores overlevelse i verden. Allerede som spæd knytter barnet sig til de vokse, især moderen. Dette bånd, som knyttes er af stor betydning for barnets udvikling og for de forhold barnet vil knytte til andre i fremtiden, især kærlighedsforhold.
Måden moderen behandler barnet på vil danne et mønster, der vil blive en model/skabelon for andre forhold, som barnet vil have i fremtiden. Fordi moderen (eller omsorgspersonen) har sin egen historie, udfordringer, traumer og personlige stil, vil dette præge hendes evne til at knytte sig til og drage omsorg for sit barn. Hendes adfærd og egne mønster vil præge relationen til hendes barn. Hvor moderen for eksempel er deprimeret, kan dette påvirke barnet negativt.
Tilknytningsmønstrene grundlægges i barndommen og følger os ind i voksenlivet. Mønstrene kan ændres ved hjælp af psykoterapi eller selvhjælp.
Tilknytningsmønstre deles i 4 kategorier
Den sikre tilknyttede. Dette barn græder og er stresset, når omsorgspersonen ikke er til stede og bliver glad, når hun er til stede. Barnet oplever moderen som en sikker og tryg base, som barnet kan stole på og regne med. Omsorgspersonen er stabil og kærlig, derfor kan barnet søge hjælp og omsorg, når det er stresset eller ked af det. Som voksen betyder dette, at man kan slappe af i nære relationer og har en basal tillid til andre mennesker. Den sikre tilknyttede har nemt til relationer og bliver ikke utryg, hvis de er adskilt fra deres partner.
Den ambivalent eller usikre tilknyttede. Dette barn bliver utrøstelig ked af det, når moderen er væk. Det stoler ikke på, at moderen er til at regne med. Derfor er der en stor fokus på moderen, som barnet hele tiden skal aflæse eller klynge sig til. Dette mønster ser man hvis moderen for eksempel er alkoholiker, arbejder meget eller ustabil i kontakten til barnet.
Som voksen kan du have svært ved at mærke dig selv i en relation og har tendens til at ville behage andre. Du har mere fokus på den anden i relationen end på dig selv, dine følelser og dine behov. Det er svært at være alene, fordi du er overbevist om, at den anden vil forlade dig. Du har tendens til jalousi og er meget opmærksom på, om du bliver afvist eller forladt af din partner. Du føler dig enten usikker på, om din kæreste er ‘den eneste ene’ eller nervøs for hvordan du vil klare dig uden ham/hende, hvis I går fra hinanden. Du har tendens til at møde partnere som er on/off og du er selv ofte i tvivl om forholdet.
Den undvigende tilknyttede. Dette barn undgår omsorgspersonen, fordi hun eller han ofte er farlige eller meget ustabile. Moderen eller faderen er voldelige, verbalt voldelige, skælder ud eller er psykisk syge.
Barnet har lige meget tillid til en fremmed person som til moderen. Barnet ser frem til at komme i børnehave og i skole, fordi der er trygt og roligt. Barnet stoler ikke på, at kontakt til vigtige personer er noget positivt. Han/hun lærer tidligt at klare sig selv og at holde sine følelser for sig selv. Barnet er meget selvstændig og opfører sig som en ‘lille’ voksen. Som voksen betyder dette at man holder afstand til andre og klarer alt selv. Det er svært at bede om hjælp og du isolerer dig. Nærhed, intimitet og relationer føles uattraktivt. Du er ikke i kontakt med ønsket om at være i en tæt relation, du synes kærlighed er besværligt og kompliceret.
Den uorganiseret tilknyttede. Dette barn oplever ikke omsorgspersonen eller moderen som kun tryg eller utryg, men en blanding af de to. Det er umuligt at forudsige hvad, barnet kan forvente sig. Moderen svinger i humør og er både kærlig nogengange og andre tider hadefuld og vred. Moderen lider måske af maniodepressivitet, er i et usundt parforhold eller er meget stresset. Barnet skal lære at blive meget opmærksom på signaler for at vide hvordan moderen har det. Det kan føles som at skulle navigere gennem kaos. Barnet ønsker at være tæt på moderen og det sker også, men barnet bliver også tit afvist og bange. Det er både utrygt og forvirrende for barnet.
Som voksen føler du dig som ofte utryg i relationer. Du ved ikke hvad der venter dig og du ved ikke hvordan du skal forberede dig på det, der sker. Du søger nærhed og kærlighed, men undgår det samtidig også. Du har svært ved at stole på kærligheden, men længes efter den.
Pernille er en tålmodig, varm og følsom psykolog. Hun lytter villigt til det, jeg fortæller hende. Hun er en fleksibel og en unik person, som altid giver gode råd. Hun er dygtig til sit arbejde og en man kan stole på når man vil arbejde med sig selv. Hun har hjulpet mig som ingen anden terapeut.
Thomas, Psykolog
Pernille hjalp mig igennem en mildest talt, turbulent tid i mit liv. Men det har være en fornøjelse for mig. Hun har en ro og rummelighed, som jeg havde brug for. Jeg kunne samle stumperne af mig selv sammen til et helt menneske igen. På intet tidspunkt igennem forløbet, har jeg følt mig presset til noget. Med hendes vejledning og indsigt er det hele stille og roligt blevet integreret i mit liv. Der vil være noget at arbejde videre med, men det er nemmere nu, hvor jeg er blevet bedre til at sige fra. Jeg har fundet roen indeni i mig selv igen.
Tine, studerende
Teglgårdstræde 4F, 1 tv
1452 København K
Telefon: 21472957
Email: benyt formular på kontakt siden
CVR: 29549699
Autorisations nr : 90100-1727
Jeg besvarer desværre ikke henvendelser om skoleprojekter.
Jeg har lukket for nye klienter og kan ikke skrive flere på venteliste (6.11.24). Du kan kontakte min kollega på klinikken:
psykoterapeut Ki Kiholm:
21776800
www.kikiholm.dk
Web by Trolle Reklame