Uanset om du er en kvinde der frivilligt har valgt børn fra eller ufrivilligt er blevet uden børn, kan du være udfordret på flere forskellige måder. Der kan være helt personlige følelser og overvejelser omkring din livssituation eller du kan opleve reaktioner fra omgivelserne eller din familie og venner.
Emner i et terapiforløb kan være:
- Kvindens rolle i samfundet / din identitet
- At være udenfor / at være anderledes / udenfor normen
- Oplevelse af diskriminiation eller fordomme
- Meningen med livet / at finde din retning
- Bearbejdning af sorg / tab af en drøm om børn
- Skam / forkerthedsfølelse
- Selvomsorg / selvkærlighed
Flere og flere kvinder i vestlige lande har ikke har fået børn, enten som et bevidst valg eller noget der ‘bare’ ikke skete. På trods af dette kan samfundet stadig stemple de kvinder, der har valgt moderskabet fra som forkerte, underlige eller som stakler.
Samfundets normer og syn på kvinder har stor betydning for hvordan kvinder opfatter sig selv og deres rolle i samfundet. Kvinders valg og ønsker i tilværelsen præges fra barnsben af samfundet og opdragelsen.
Kvindens rolle i samfundet, selv i det moderne samfund, er som hjælper og giver. Det forventes at hun tilsidesætter sig selv for at tilfredsstille andre. Hun skal være den perfekte omsorgsfulde mor (bedstemor) og hvis hun ikke er mor, så i det mindste omsorgsperson for andre.
I det vestlige mandsdominerede kapitalistiske samfund lægges der vægt på kvindens rolle som den der kan øge familien og dermed garantere flere samfundsborgere.
I medierne ses det som en mangel på diskussion omkring emnet barnløs/barnefri og en mangel af positive rollemodeller for kvinder uden børn.
Alle steder ses kernefamilien som idealet og den består af mor, far og børn. Børn bliver fremhævet som en central fokus for kernefamilien og noget alle mennesker stræber mod at få. Forældre ses som vigtigere i samfundet end ikke forældre.
Så selvom vi lever i en verden, hvor kvinder har større frihed end for nogle generationer siden, har forventningen til at kvinder skal være mødre ikke forandret sig. Nu skal kvinden både kunne have en karriere, være en god partner for sin mand, realisere sig selv OG være mor på samme tid. Trods kvindens mange roller i nyere tid, er fortællingen stadig, at moderrollen er kvindens vigtigste rolle i livet. Alle kvinder forventes at have et ønske om at blive mødre før eller siden.
At være udenfor
På grund af samfundets normer og pronatalism betyder det at mange kvinder uden børn forkerte, skamfulde, udenfor, alene, overset og usikre. De har svært ved at indgå i fællesskaber der handler om børn og kan opleve at blive direkte ekskluderede fra visse sammenhænge. De bliver overset i samtaler i sociale sammenhænge på arbejdspladsen, med venner og familie, som omhandler forældreskabet, børn, fødsler, graviditeter og børns fødselsdage.
Når vennekredsen og veninderne begynder at få børn kan dette opleves som et stort tab og en sorg over at blive ‘efterladt’. Veninderne har ikke længere tid at ses og samtaleemnerne handler om børn og det at være forældre. Her kan forkerthedsfølelsen blive meget stærk og for nogle kvinder kan det blive til et desperat ønske om at få børn, for at kunne passe ind og være ‘normal’.
Deres behov bliver ofte overset når forældres behov tilgodeses: barsel, børnepenge, institutioner og skoler, barns sygedage og så videre. Ofte forventer forældre at der tages hensyn til hvor hårdt det er at have børn. På arbejdspladsen forventes det at dem uden børn arbejder længere. I familierne betyder det at kvinder uden børn forventes at passe syge eller ældre familiemedlemmer, for de har jo tiden til det. Dem uden børn bliver forfordelt eller glemt, fordi forældrene prioriterer tid sammen med børnebørn/deres voksne børn der har børn, fremfor dem, der ikke har børn.
Ældre kvinder uden børn kan i højere grad end kvinder med børn opleve at være uden en rolle eller være usynlige i samfundets øjne. Den eneste
Drømmen om at få børn og blive mor har for mange kvinders vedkommende været der så længe de kan huske. At bevidst vælge moderskabet fra kan være en stor sorg og kan udløse en identitetskrise. Det kan også være en sorg at give slip på håbet og drømmen om, at et barn kunne løse nogle udfordringer i kvindens liv: Barnet kunne reparere ægteskabet, give fokus i livet, give mening og kærlighed, bringe familiemedlemmer tættere på eller et håb om at hele noget fra kvindens egen barndom.
Læs mit blogindlæg på hjemmesiden om ‘kvinder uden børn’