Grupperejse til Indien
Wellness ophold og retreat i Kerala, Sydindien med Ayurvedisk massage, yoga og mindfulness. Grupperejse med rejseleder Pernille Ianev.
Vi gentager succesen for 7. gang! 30 november – 14 december 2024 Pris inkl. Flybillet. 22.000/22.500 kr. (18 deltagere) i gruppen. Der er 1 ledig plads på rejsen til 2024 og du kan kontakte Pernille for at komme på venteliste til rejsen i december 2025 Rejsen udbydes kun en gang om året, altid de første 2 uger i december. Skriv til Pernille med spørgsmål eller for en samtale omkring om rejsen kan være noget for dig.
Dette er en rejse for dig, som har brug for en pause fra den stressede hverdag. På denne rejse får du næring og velvære til både din krop og sjæl. Du får en oplevelse for livet.
Dette er en unik chance for at opleve det farverige og spændende Sydindien sammen med en lille tryg gruppe medrejsende. Du får afslapning, tropisk strand, sundhed og ayurvedisk behandling og massage.
Efter opholdet vil du opleve at du har fornyet energi, du vil føle en dyb afslapning, gamle skavanker er blevet bedre og du har en velvære i kroppen.
Stedet vi rejser til hedder Kovalam Beach, Kerala i Sydindien. Her kan du få slappet fuldstændig af i en lille hyggelig indisk by. Der er en fantastisk strand omgivet af palmer, hvor bølgerne bruser døgnet rundt. Selve byen er bilfri og lydene du hører fra hotellet er tropiske fugle og til tider lidt indisk musik i det fjerne. Det er en fisker landsby og et afslappende sted for både de lokale, samt udenlandske og indiske turister. Du finder mange små gyder med butikker med billige indiske ting og på strandpromenaden en række fiske restauranter. Folk i byen er meget imødekommende og venlige og man kan opleve efter en uge, at føle sig hjemme.
Hotellet vi skal bo på hedder Hotel California, som er en del af den ayurvediske klinik Arya, hvor vi får daglige behandlinger og dyrker yoga. Hotellet er hyggeligt, rent og velorganiseret.
Det har egen botanisk have med store palmetræer og ligger kun 2 min. fra stranden. Restauranten på stedet er en autentisk ayurvedisk restaurant, hvor maden tilberedes efter helt bestemte principper. Alt er økologisk og vegetarisk. Her spiser vi 3 måltider om dagen. Maden støtter op om behandlingerne og udrensningen af kroppen.
Her kan du læse mere om stedet på deres hjemmeside:
Et af de centrale stress-reducerende elementer på rejsen, er den daglige ayurvediske (Panchakarma) behandling/massage på Aryas klinik. Her vil du modtage 2 daglige afslappende massage, olie massage, dampbad, udrensning og urtebehandlinger, der retter op på din krops ubalancer. De dygtige behandlere og læger sørger for os og tilrettelægger din individuelle behandling med stor omhyggelighed. Ayurveda er kendt for at kunne afhjælpe stress, udbrændthed, smerter og søvnproblemer, samt forbedre immunforsvaret, huden og fordøjelse.
Klinikken har eksisteret siden 1997 og ledes af Dr. Kiran Bhat. Du er i trygge kyndige hænder hos ham og de andre læger, som er Dr. Bhadran og hans kone, samt de behandlere, der arbejder på klinikken. Du får lagt en individuel behandlingsplan og bliver fulgt tæt af lægen. Du vil også tage urte og kosttilskud som del af behandlingen.
Den daglige yoga undervisning med en lokal yoga lærer styrker din krop og psyke under opholdet og er en vigtig støtte til din krop. Her underviser en af klinikkens egne yogalærer dig i klassisk Hatha yoga. Der indgår asanas, åndedrætsøvelser, meditation på begynder/let øvede plan.
Gruppen mødes to gange om dagen eller oftere efter behov til check ind, meditation/mindfulness og yoga undervisning og fællesspisning. At rejse med en gruppe giver mulighed for at møde nye venner, udveklse erfaring og dele oplevelser under opholdet. Oplevelsen af et fællesskab og kammeratskab gør rejsen mere tryg og inspirerende for den enkelte.
Alle aktiviteter, samt behandlingen og kostrådene følges på frivillig basis og efter dit behov og ønske. Men forhåbentlig har du lyst at deltage mest muligt.
Under hele opholdet er Pernille til rådighed. Hun fungerer som koordinator, oversætter, vejleder og kontaktperson mellem Arya, hotellet, lægerne og dig.
På rejsen til Indien følges vi ad fra Kastrup og sidder sammen på flyet. Gruppen mødes en gang før og en gang efter rejsen, så der er mulighed for at forberede sig på rejsen, lære hinanden at kende og samle op efter opholdet.
Udflugter kan arrangeres efter behov til Backwaters, templer, markeder, kirker, flotte strande, elefanter, byen Trivandrum, Vizhinjam eller andre steder. Stedet arrangerer også kursus i ayurvedisk madlavning og kulturelle oplevelser med dans, musik eller optræden.