Forsvarsmekanismer – en forklaring

En forsvarsmekanisme er et forsvar mod verden og den smerte vi kan opleve i livet. Man kan også kalde det en overlevelsesstrategi, da forsvarsmekanismerne hjælper os til at begå os og klare os igennem livet. De er opstået og udviklet i barndommen og denne udvikling er helt normal og nødvendig for barnet. 

Forsvarsmekanismerne beskytter os mod at mærke ubehagelige og svære følelser og tanker. De hjælper os til at håndtere stressende eller traumatiske oplevelser og situationer på en måde, så vi ikke føler smerte eller ‘går i stykker’. De hjælper os til at navigere og balancere imellem krav, der kommer udefra og vores egne indre behov og følelser. 

Forsvarsmekanismerne er som regel ubevidste og vi er ikke klar over, at vi bruger dem. De opleves som en normal del af vores hverdag og måde at opleve os selv på. 

Når vi bliver voksne kan forsvarsmekanismerne blive problematiske, da de situationer, hvor de opstod ikke længere er aktuelle. Derfor kan de blive uhensigtsmæssige. Det vil sige, at de skaber flere problemer end de løser. De har måske en virkning kortvarigt, men på sigt kan de udvikle sig til neuroser, angst, stress, tvangstanker eller fobier. Eller

Derfor kan det være en god ide, at blive opmærksom på og finde ud af hvad, der ligger bag dem. Når du kommer i kontakt med de undertrykte ubevidste følelser, impulser og tanker, der ligger bag, har du mulighed for at give slip på de uhensigtsmæssige strategier. Dette kan opleves som en befrielse, da forsvarsmekanismerne kræver en del energi at opretholde. 

Her er en liste over de mest almindelige forsvarsmekanismer. 

1. Fornægtelse. Du nægter at indse noget, der er smertefuldt, men sandt. For eksempel af nægte, at du drikker for meget og at det har konsekvenser for dit liv. 
2. Undgåelse. Du udskyder det ubehagelige eller helt undgår det. Det er en måde at undgå ubehagelige følelser og angst på. Du melder dig syg, når du har et vigtigt møde.
3. Regression. Du opfører dig barnligt for at undgå at stå til ansvar. For eksempel af lyve om noget du helst vil undgå at skulle forklare.
4. Drama. Du spiller dine følelser ud i stedet for at tale om dem. Du smider med ting i stedet for at fortælle, at du er vred. Du råber af andre. Det kan føles som en lettelse at komme du med følelserne i første omgang, men løser ofte ikke problemet.
5. Intellektualisering. Du rationaliserer og tænker dig frem til løsninger og forklaringer, der handler om følelser. Du ser på tingene oppefra og undgår at gå ind i følelserne omkring det. Du tænker at din chef havde en god grund til at være sur, istedet for at mærke hvor vred du er over, at blive behandlet dårligt. 
6. Dissociering eller at ikke mærke sig selv. Du kan ikke mærke dig selv, din krop eller følelser. Du kan ikke huske ting, for eksempel fra din barndom. 
7. Ønsketænkning. Du drømmer om, at tingene en dag bliver bedre, selvom det ser ud til, at det ikke er tilfældet. Dette er en måde at undgå skuffelse og følelser er sorg. Du lever i dine håb og drømme fremfor at tage stilling til virkeligheden som den er. Du drømmer om at din kæreste vil ændre sig, selvom der ikke er mange tegn på det. 
8. Opdeling. Du opdeler følelser eller sider af dig selv, som er i konflikt med hinanden. Disse følelser og sider har deres eget liv uafhængigt af hinanden. For eksempel du ser dig selv som et ærligt menneske, men alligevel bagtaler du en kollega. 
9. Projektion. I stedet for at være i kontakt med sider af dig selv, følelser og impulser, lægger du dem over på andre. Som regel negative aspekter, men det kan også være positive. Du ser i de andre de ting, du ikke kan lide ved dig selv. Du synes de andre er uhøflige, men i virkeligheden er det dig, der er det. 
10. Passiv aggression. Du er ikke i kontakt med din vrede og aggression, men den kommer ud mellem sidebenene i form af sarkasme, humor eller uheld. Du er irriteret på din ven og kommer til at ødelægge hans jakke. 
11. Reaktionsdannelse. Du viser det modsatte af det, du egentlig føler. Du smiler til den person du er vred på, fordi det er ubehageligt og forbudt at være vred. 
12. Sort hvid tænkning. Du opdeler ting i enten eller uden gråzoner. Du ser ting som rigtig eller forkert, fordi kompleksitet er overvældende eller uvant.