Familie traumer – vores families uforløste traumer lever i os

Igennem de seneste år har forskerer undersøgt hvordan traumer bliver overbragt fra generation til generation. Denne forskning kaldes for 

‘epigenetics’. De mener at kunne bevise, at traumer som ikke er blevet forløst og bearbejdet gives videre til den næste generation. Og dette kan spores tilbage mindst 3 generationer, muligvis længere tilbage. 

De fleste familier har oplevet traumer og voldsomme hændelser, men det er måden disse bliver håndteret på, som enten forløser dem eller giver dem videre til næste generation. 

Hvis de ubehagelige hændelser og traumer gemmes væk eller undertrykkes, kan familie medlemmer i efterfølgende generationer komme til at lide under dem. 

Familie medlemmer i senere generationer kan opleve symptomer som angst, depression eller panikangst uden en egentlig logisk årsag kan findes. Det kan også komme til udtryk i parforholdsmønstre, økonomi eller forskellige valg i livet, der gentager sig uden en klar årsag kan findes. 

For eksempel hvis der har været et dødsfald i familien generationer tilbage, som ingen har talt om eller sørget over, kan et familie medlem i en senere generation føle en uforklarlig sorg. Eller hvis et familiemedlem for mange år siden er blevet psykisk syg og familien har ‘gemt’ den person væk, kan et familie medlem fra en efterfølgende generation have en uforklarlig angst for at blive psykisk syg, gemt og glemt. 

Forskningen forsøger at finde en forklaring på, hvordan denne overførsel af traumer finder sted fra generation til generation. En måde er gennem vores DNA. Det er blevet påvist at børn af Holocost overlevere og krigs veteraner har samme type DNA sårbarhed overfor stress, som ses i mennesker, der har været udsat for ekstrem stress. Stress sårbarheden overføres altså fra den ene generation til den næste. Det vil sige, at en person, som ikke har været udsat for noget traumatisk alligevel kan have den sammen DNA kodning, som en person der har oplevet noget traumatisk. Dette vil også sige, at vi kan have samme symptomer på traumer eller stress, uden en egentlig konkret hændelse har fundet sted i vores eget liv. Hjernen vil altså reagere på en belastning, der har fundet sted i et familiemedlem fra tidligere.

En anden forklaring på dette fænomen er, at vi gentager de mønstre, som vi selv udsættes for. For eksempel mønstre i børneopdragelsen og interaktionen mellem mor og barn. Dette kan være stærkt påvirket af generationen før. Det vil sige din mors måde at forholde sig til dig på, da du var barn, er stærkt påvirket af hvordan hendes mor var overfor hende. Fordi hun har lært et mønster, som hun gentager ubevidst. 

Mønstre i vores familie går igen ubevidst og præger os uden vi er klar over det og vi kan ubevidst udleve mønstre og uforløste traumer fra et tidligere familiemedlem.

Konklusionen fra forskningen og studierne omkring familietraumer og deres overførsel er, at nogle mennesker sandsynligvis påvirkes af uforløste traumer i deres familie og fra tidligere generationer. Så hvis du lider af symptomer, der trods psykoterapi ikke er blevet afhjulpet eller som ikke kan forklares gennem oplevelser, du har haft i dit liv, kan det være en god ide, at se på din families historie. 

Har der været dødsfald, sygdom, traumatiske flytninger, psykiske sygdom, ulykker, fattigdom, krig, sult eller skilsmisser i tidligere generationer? Og er disse oplevelser og traumer blevet skubbet væk, forsøgt glemt, undertrykt eller ignoreret i familien? 

Der findes nu særlige psykoterapeutiske metoder og redskaber til at arbejde med familietraumer. Disse gør det muligt at slippe og frigøre sig fra fortidens oplevelser og mønstre, også selvom disse er sket for flere generationer siden eller er traumer, som du ikke selv har oplevet direkte.

Anbefalet litteratur: It didn’t start with you. Mark Wolynn

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *