Udviklingstraumer

I de seneste år har der været mere og mere fokus på traumer. Ordet traume bliver brugt i mange og til tider forkerte sammenhænge. Vi er blevet bevidste om at vi bliver traumatiserede af voldsomme oplevelser så som uheld, overfald, ulykker og krig, i det hele taget oplevelser hvor vi er truede på livet. Situationer hvor vi er truede på livet er som regel enkeltstående oplevelser eller episoder. Sjældent noget vi oplever mange gange. 

En anden type traumer, som vi begynder at tale mere om, er truende og overvældende oplevelser vi har haft i barndommen. Disse oplevelser kan være så meget en del af hverdagen og det ‘normale’ at de næsten er usynlige. De sker mange gange, gennem mange år eller lange perioder i barnets liv.

Disse traumer er alt det, som truer barnets eksistens eller udvikling. Det kan også være livstruende oplevelser, hvor barnet oplever vold eller fysisk afstraffelse. Men når vi taler om udviklingstraumer handler det mere om barnet har de rette forudsætninger for en normal udvikling. Det vil sige barnets basale behov skal tages vare på, ikke kun de fysiske, men også psykiske. Der skal være stabilitet, rummelighed, spejling, omsorg, kærlighed og trygge rammer for at barnet kan trives og udvikle sig optimalt. 

Desværre oplever mange børn ikke de optimale rammer, fordi deres forældre er fraværende, misbrugere, depressive, har psykiske problemer, er stressede, skændes med hinanden, er skilt, er ustabile, arbejder meget eller har affærer. 

Mange af disse ting er helt almindelige i vores moderne samfund og vi ser det som uproblematisk. Desværre ser vi en enorm stigning i børn og unges trivsel, og der er nok en sammenhæng med vores livsstil og måden vi er forældre på. Mange forældre oplever et stort pres fra mange sider og har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. At have børn, job, familie, venner og et liv i øvrigt er ikke nemt og dette gør at forældre svigter deres børn eller er fraværende, selvom de gør alt hvad de kan for ikke at gøre noget ‘galt’. 

Hvis mor og far er stressede, fraværende eller har problemer, føler barnet sig ikke tryg eller føler der er plads til at være. Forældrene kan overse hvordan barnet har det eller har ikke tid til at sætte sig ind i barnets indre verden, tanker og følelser.

Påvirkningen af barnets oplevelser er ikke altid nemme at få øje på, især fordi mange børn er gode til at ‘overleve’ og tilpasse sig, så tilsyneladene har det det godt. Udefra ser barnet og familien ud til at fungere fint. Men de små og gentagne svigt er traumatiske for barnet og har konsekvenser for barnets udvikling, relationer og selvopfattelse. 

Som voksen viser dette sig som lavt selvværd, stærke reaktioner på tilsyneladende små ting, problemer i relationer, angst, depression, eller som om der er ‘huller’ i udviklingen og man til tider opfører sig barnligt. 

For at læse mere om traumer, gå til traumeterapi siden på hjemmesiden

Anbefalet litteratur:

Udviklingstraumer, Larry Heller, 2016

Healing Developmental Trauma, Larry Heller, 2022

Traume Heling, Diane og Larry Heller, 2017

Helbredelse af traumer, Peter Levine, 2017

Smertegrænsen, Lars Sørensen, 2005

In an Unspoken Voice: How the Body Releases Trauma and Restores Goodness. Peter A. Levine, 2010

Selv og Sammen, Tor Wennerberg, 2015

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *