Kærestesorg trin for trin guide

Han har forladt dig. Du føler dig fortvivlet og ved ikke hvad du skal gøre. Skal du prøve at ringe til ham og forsøge at få ham tilbage? Du har allerede ringet mange gange, men han nægter at tale med dig. Det føles som et slag i ansigtet hver gang og du græder dybt og længe bagefter. I har været sammen 2 år, men i de sidste mange måneder var han fjern og ikke til at snakke med. Du var usikker og vidste ikke om han havde fundet en anden. Endelig en dag fortalte han dig at han havde brug for en pause fordi forholdet ikke gav ham noget mere. Det føltes som om at verden faldt sammen. Nu kan du ikke forstå hvordan du alligevel kan fungere på arbejdet, men du bliver nød til at holde masken hele dagen. Om aftenen græder du og føler dig utrolig ensom og forladt. Hvad skal du gøre? De fleste af os har oplevet at have kærestesorg og kan sikkert genkende denne beskrivelse. Og vi alle kom videre på en eller anden måde, selvom det virkede uoverskueligt og umuligt.

Her er nogle ting som kan hjælpe dig gennem processen:

• Hvis forholdet definitivt er forbi, er det bedst ikke at ringe til ham, da dette kun sårer dig yderligere og gør det sværere for dig at give slip på ham.

• Fokuser på at gøre en masse ting for dig selv, som gør dig glad: vær sammen med veninderne, gå en tur, tag i spa, lyt til musik, læs en god bog.

• Husk på at det tager tid at komme videre, så skæld ikke dig selv ud hvis du stadig er ked af det og savner ham, selv efter flere måneder. Der er ingen opskrift på hvor lang tid det tager at komme videre.

• Skriv et brev til ham, hvor du fortæller hvad du var glad for og hvad du ikke var glad for i forholdet. Få det hele ud. Brænd eller riv brevet i stykker bagefter.

• Giv dig selv plads til at mærke alle følelserne, som kommer op når du tænker på ham og forholdet. Mærk både gode og dårlige følelser. Græd, skrig, dans, skriv følelserne ned. Det vigtigste er at få dem ud og få dem bearbejdet, ellers er det svært at komme videre.

• Hvis der er gået mange måneder og du stadig ikke kan give slip og stadig er meget ulykkelig, kan det være en god ide at opsøge en terapeut, som kan hjælpe dig med at komme videre. Det kan være at der er nogle følelser eller situationer fra forholdet eller fra din fortid, som du ikke kan bearbejde alene. En terapeut kan hjælpe dig til at finde ud af, hvor det er, du stadig hænger fast.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *