Online terapi og telefon konsultationer
Online terapi og telefon konsultationer en oplagt mulighed, som tilbyder en sikker og tryg måde at ‘mødes’ på hvis du er syg eller har barn syg, eller hvis du af andre grunde har behov for at være i dit eget hjem eller på dit kontor under terapien. Der er ingen transporttid. Det eneste det kræver er en god internet eller telefonforbindelse.
Til online terapi bruger jeg Zoom som online platform, der er både sikker, fortrolig og krypteret. Den er nem og brugervenlig. Ingen uvelkomne kan lytte med i samtalen. Vi kan se hinanden via webcam. Som psykolog bruger jeg ikke Skype, da denne ikke betragtes som sikker og fortrolig.
Hvis du ikke har prøvet online terapi eller telefon terapi før, kan du være usikker på, om det vil fungere for dig. De første minutter er de sværeste. Her skal du vænne dig til en ny måde at have kontakt med din psykolog på. Men efter nogle minutter vil du sikkert opleve, at det føles naturligt.
Kontakten mellem mig som psykolog og dig som klient vil stadig være der, selvom vi ikke mødes fysisk. Som psykolog anvender jeg de fleste af de samme teknikker og metoder, som bruges i ‘face to face’ konsultationer.
De fleste som har prøvet online terapi er meget glade for den mulighed. I disse tider, hvor vi skal passe på hinanden, er det et rigtigt godt alternativ til at mødes fysisk. Og forskning viser at effekten af online/telefon terapi er sammenlignelig med terapi face2face.
- Sådan forbereder du dig til din online/telefon session:
- Sluk for andre enheder og luk programmer på din computer
- Luk vinduer og døre, hvorfra der kan komme larm
- Hav kleenex, vand eller the i nærheden
- Find et privat sted at være (indendørs eller udendørs)
- Hvis du sidder ned, find et rart og behageligt sted
- Hold telefon/ipad i en stabil position
- Tekniske problemer hvad gør vi : vi prøver en anden platform, feks. Skype eller telefon
- Sørg for at have en god internetforbindelse
- Hovedtelefoner forbedrer lyden
- Undersøg lysforholdene
- Hav godt med strøm på telefonen, computer eller ipad